Se hvor du har efterladt mig. Betyder det noget for dig mere? Elsker du mig stadig? Det er de spørgsmål der driver mig til vanvid hvert eneste sekund af mine vågne timer. Jeg kan ikke få et minuts ro i mit fortabte sind. Jeg ved ikke hvor jeg skal ende henne eller hvor lang tid der skal gå, det er det der dræber mig langsomt, mens jeg intet andet kan gøre end bare at se på.


Jeg var lykkelig. Du gjorde mig lykkelig, det havde jeg aldrig fået lov til at føle før. Hvordan kan nogen forvente at jeg bare skal smide noget så værdifuld væk som var det ingenting? 
Hver nat inden jeg skal sove beder jeg til at når jeg vågner vil det hele bare have været en forfærdelig drøm og alt er stadig okay, men jeg ved godt at ligeså snart jeg åbner mine øjne igen, så er min fortvivlelse tilbage før jeg overhovedet kan nå at opfatte at jeg stadig er i live.


Alle de små hverdags ting, alle de ting jeg altid har gjort, de virker så svære at komme igennem nu, jeg kan dårligt gå igennem en hel dag uden at overveje at give op, uden at overveje om det ikke ville være lettere. Men jeg kan ikke gøre det mod mig selv, jeg er desperat efter at skabe min egen lykke, og jeg bliver aldrig lykkelig hvis jeg ikke kæmper for det jeg gerne vil opnå. Jeg har givet op hele mit liv, nu vil jeg gøre alt jeg kan, så hvis alt en dag bliver okay igen, så ved jeg at jeg gjorde det rigtige. 


Vil du en dag kunne se mig i øjnene igen? Vil du holde om mig igen, og vil jeg en dag være din igen? Det er de spørgsmål der driver mig til vanvid. Hvert eneste sekund.