Fuck

I really do love you.
And i've been in love before, but never like this.
For the first time ever, in my entire life,
I feel like we are meant to be together, I know it.
The feeling is so strong, that I can't erase it.
You are my soulmate. I can never let you go, even though I wish I could, because i've ruined so much for you, and i've let you hurt me way to many times. Why do we hurt the ones we love?

Some days I just wish that we never met eachother, because I know both of our lives would be so much easier right now. But then I think of all the memories we have, all the lifechanging things you showed me, and then I feel like the luckiest person in the world, because even though you don't love me and I mean nothing at all to you anymore, I still love you with all my heart and all my life is dedicated to you, and I wouldn't want to miss out on my soulmate, even though he doesn't want me. Anymore..

Se hvor du har efterladt mig. Betyder det noget for dig mere? Elsker du mig stadig? Det er de spørgsmål der driver mig til vanvid hvert eneste sekund af mine vågne timer. Jeg kan ikke få et minuts ro i mit fortabte sind. Jeg ved ikke hvor jeg skal ende henne eller hvor lang tid der skal gå, det er det der dræber mig langsomt, mens jeg intet andet kan gøre end bare at se på.


Jeg var lykkelig. Du gjorde mig lykkelig, det havde jeg aldrig fået lov til at føle før. Hvordan kan nogen forvente at jeg bare skal smide noget så værdifuld væk som var det ingenting? 
Hver nat inden jeg skal sove beder jeg til at når jeg vågner vil det hele bare have været en forfærdelig drøm og alt er stadig okay, men jeg ved godt at ligeså snart jeg åbner mine øjne igen, så er min fortvivlelse tilbage før jeg overhovedet kan nå at opfatte at jeg stadig er i live.


Alle de små hverdags ting, alle de ting jeg altid har gjort, de virker så svære at komme igennem nu, jeg kan dårligt gå igennem en hel dag uden at overveje at give op, uden at overveje om det ikke ville være lettere. Men jeg kan ikke gøre det mod mig selv, jeg er desperat efter at skabe min egen lykke, og jeg bliver aldrig lykkelig hvis jeg ikke kæmper for det jeg gerne vil opnå. Jeg har givet op hele mit liv, nu vil jeg gøre alt jeg kan, så hvis alt en dag bliver okay igen, så ved jeg at jeg gjorde det rigtige. 


Vil du en dag kunne se mig i øjnene igen? Vil du holde om mig igen, og vil jeg en dag være din igen? Det er de spørgsmål der driver mig til vanvid. Hvert eneste sekund. 

Kun jeg kan skabe min lykke.

Vi er ikke andet end kød og blod, dig og mig.
Men stemmerne i mit hoved fortæller mig vi er mere end blot det.
Kan jeg stole på det mere? Hvilken vej er min skæbne?
Skal jeg følge det jeg ved, eller det jeg føler og hvad føler jeg overhovedet? Jeg ved det er forsent, det indså jeg mange fortvivlende dage siden. Skal jeg kæmpe eller give op, lade det flyde ud i intetheden? Inden det er forsent og tankerne i mit hoved brænder sig fast og fortærer mig langsomt?
Jeg bliver ved, indtil den dag håbet forlader mig, og hvis den dag aldrig kommer, så ved jeg at man kun selv kan skabe sin lykke, der ved jeg at jeg gjorde det rigtige.

Jeg er lykkelig.

En tung byrde, har forladt mit sind
og nu kan jeg igen leve, jeg suger glæden til mig og lader det flyde igennem mig, som kold vinterluft der fylder mine lunger. Jeg mærker det helt ude i fingerspidserne, og lader det omringe mig. Jeg er lykkelig, det kan ingen tage fra mig. De fortabte øjne hviler på mig, men jeg svæver, ubesværet og fuld af forventning, gennem den kærlighed, jeg ikke vil lade gå bort. Tunge hjerteslag, bliver flere når jeg lader mine fingre glide over din krop. Jeg elsker dig. Jeg er lykkelig, og det kan ingen tage fra mig.

I'll let you know

Seems like everytime, I get the chance
I realise, it's harder than I thought.
I get lost in your eyes, and your beautiful glance
and before I know it i'm caught.

It's my heavy burden, that i'm this weak
My heart just want to let you know,
But my lips are sealed, impossible to speak.

I know you won't believe me, cause you still don't see me
I'm terrified to be let down, I can't let my feelings out.
But I wish I could tell you, I wish you'd understand,
How much I love you, even though you can't.

<3

You tried.

One step at a time, don't rush these things.

Just wake up, and burn your wings.

It's too late now to turn around,

dust yourself off or stay on the ground.

Get yourself together, swallow your pride.

Did you really think, i'd always be by your side?

I'm not doing it anymore, atleast I tried.

But you don't deserve it, you know you lied.

I should've listened to you from the start.

I should've listened to you from the start.

All what you said was true.

I didn't want to believe it, didn't wanna hear it from you.

I realise now that it's never gonna go my way.

It's never gonna work out, it's never gonna be okay.

I should've listened to you from the start, I could've avoided this pain.

It's all gonna be okay

Mistake after mistake, I realise now..

I want to fix it, but I dont know how.

I understand why you think i'm lying,

I really do, but inside i'm dying,

I can't even ask you to forgive me, I can only beg and hope, one day you'll understand.

Summer night.

Alone outside, just walking in the night,
thinking about all the things I never managed to do right,
and the cold summer night, is killing me inside
hopeless in my mind, I let out a sigh.


'Cause I don't know where I'm from and I don't know where I'm going, 
I wish someday I can be free, creator of my own sorrow, waiting for a brighter day tomorrow.
It's all my own fault, can't blame anyone but myself.
I dont know how I'm going to get it, but I know I need help.

Heavy breathing, blood pumping furiously.

Heart racing, eyes searching curiously.

My body is shaking, words can't escape.

Just wanna scream, this physological rape.